Soul train!!

tirsdag den 28. september 2010

Her i blogland søges og higes der i gamle krea-bøger og -blade efter inspiration.

Følgende link indeholder også inspiration, synes jeg, og jeg bliver i helt fantastisk humør af at se disse gennemførte, funky top-tunede line-dancende mennesker i rendyrket train dance.

Søg selv for flere hits på "soul train line dance" på you tube! Make it funky!! Tjeck this out:


Glady's Knight & the Pips


Hvad synes I?

Spildt Sonja

søndag den 26. september 2010



I det sekund tallerkenen glider ud af min håndflade tænker jeg: "Åh, nej, ikke en Sonja!". Jo det var en fin Sonja tallerken der her til morgen røg på gulvet på vej fra opvaskemaskine til skuffe. Den kan jo ikke bare købes fra ny igen. (Jeg må på jagt efter endnu en gammel) Kender I det?

Man må ikke græde over spildt mælk, er der et meget anvendeligt ordsprog der siger, men må man græde over spildt Sonja? Er der nogle af Jer der også samler på Aluminias "Sonja"? Jeg er så glad for mit service, og bruger det både til daglig og fest. Til fester blander jeg det med Villeroy og Boch's "Dresden" (Fajance, musselmalet).

Se den knuste tallerken herunder! Nu vil jeg nyde en regnfuld, men børnefuld søndag og ikke græde over "spildt Sonja". Rigtig god søndag!




Havestol mm.

fredag den 24. september 2010

Her har jeg stået i dag og forsøgt mig med spray-maling for første gang. Det er på en måde meget praktisk og giver en flot overflade, men jeg synes ikke jeg kan komme ind i de små sprækker der er i træet.
Havestolens metal-stativ skal være hvidt og resten er som det ses blevet lyse-lilla! Den farve har jeg aldrig malet med! Hvis det bliver godt kommer den ind og stå som spisebords-stol sammen med de hvide "syvere".
De to knager fra genbrugsforretningen i forgårs fik også en tur!!






Hurra for genbrugsforretninger

onsdag den 22. september 2010

Her er en af fordelene ved at arbejde om aftenen: Loppe-tur med skøn veninde! (Men kl. 18:15 i aften ved jeg af erfaring at fordelene falmer, når min lille familie holder fri og hygger).
Herover forklæde med blå Tupperware-bøtte og fajanceskål. Forklædet er desværre godt brugt, men jeg må klippe fra...
Herunder fire små dybe tallerkener fra Egersund, Norway.

To knager! De skal males og den røde skal hænge i det krea-hjørne/ "mit centrum i huset" som jeg er ved at lave.

Firkantet juledug:



Plast-service i 50'er gult til seks personer fra Rosti. Hvad synes I om det? Det er nok det af mine fund her i dette indlæg som jeg har det noget ambivalent med.


Herunder grønt glas-fad (jo, det er grønt, og jo det skulle selvfølgelig ikke have været fotograferet i græs) og glaskande.


Og tilsidst: engelsk lime-grønt ovnfast glasfad med låg. Og til aller-sidst, dog uden foto, seks flødefarvede Aluminia "Alma" frokost tallerkener.


Pris i alt: 167,- kr.

Søndag

mandag den 20. september 2010











Med seks-dages arbejdsuge er det med at udnytte søndagen, så vi kørte på en-dagstur til sommerhus, afleverede børnene hos mine forældre der bor i nærheden for at arbejde... To gode venner kom med motorsave og så blev der ellers fældet alt fra små buske til større træer, der skyggede. Trillebøren viser en del af udbyttet til brændeovnen. Det er super-godt for mig med noget råt arbejde... bonderøven...
Jeg tog også nogle stemningsbilleder derfra. Dem nyder jeg her tilbage i hverdagen, som også er fyldt med stemninger.
God dag.

Hjælp til farvevalg søges!!!

fredag den 17. september 2010

Dette ur står i vores stue, og der skal det blive stående. Det er et arvestykke fra min mands familie. Men jeg kan ikke holde ud at se på det som det ser ud nu. Guldet skal væk, og det skal passe til dæmpede blå farver og hør og hvidt, med mindre og skiftende indslag af andre farver.

Hvad siger I? Jeg tænker hvidt med lyse-gråt og kommer ikke videre - og måske skal jeg heller ikke videre, men jeg vil gerne have gennemtænkt alle muligheder. Hjælp!!!

Bånd og Brandts Klædefabrik

tirsdag den 14. september 2010


I en "genner" fandt jeg i går disse bånd, de er ikke så lange, men lange nok til et ærme eller en lomme.
Forleden havde Karlssons Kludeskab et indlæg om en udstilling på Brandts Klædefabrik, Odense.
I indlægget er der skønne fotos fra besøget der, og endnu sjovere for mig var det at se at vi (min familie og jeg er med). Sådan et sjovt tilfælde at have været der samtidig og dengang ikke vidst noget om hverken "Karlssons kludeskab" eller Blogland.
Mon vi alle er med på andre folks fotos fra forskellige steder? Sidder der i deres foto-albums eller på deres Facebook-profil som anonyme. Måske kan de huske os a la: "Det var hende der købte en alt for lille kjole", eller: "Det var de der børn i sjovt tøj". Sandsynligheden for at man får svar på det er jo nok lig nul, men her skete det altså!!
Rigtig god dag.

Skjorte

søndag den 12. september 2010

Endelig fik jeg en skjorte færdig til knægten. (Næste gang skal jeg huske at have tilstrækkelig mængde skråbånd hjemme før jeg påbegynder noget nyt). Stoffet genkender I måske fra Stof og stil. Skråbåndet er olivengrønt fra Malika og Rosa.
Mønsteret er fra ONION, ("Trøje & buks" 20025), hvor jeg har syet slidser i hals og sider med bløde buer. (Jeg kan dog ikke finde mønsteret på deres hjemmeside).




Veste

lørdag den 11. september 2010

Inspireret af Viggehønens Tankeblok laver jeg her et indlæg om veste! Karina som har omtalte blog, strikker de skønneste veste, så vidt jeg kan forstå strikker hun endda også for andre bloggere! Med mønster i!!

Årstiden er ved at være oplagt til dette emne, så here come:

Min mor er super til at strikke. Det er heldigt for mig, for jeg kan ikke... De fleste veste her er strikket i Alpaca fra "Tante Grøn" .

Herover og herunder to veste i samme mønster, bare i forskellige farver. Min søn på nu 6 år har gået i naturbørnehave og de var altid ude, så vestene har "boet" på ham. Jeg plejer at bruge dem over rib-bluser.

Herunder v-hals-vest - også i Alpaca.

Og herunder grå vest på skjorte, som jeg har syet med påsyet broderet motiv fra gammel klokkestreng. Det er faktisk de farver der klæder ham bedst.




Og så til lillesøsters outfit: Hjemmesyet retro-tunika med lilla bomuldsvest. Desværre overbelyst, men jeg smelter helt når hun har det på...

Så er der et blandet udvalg:
Og sidst - men ikke mindst - gul bomuldsvest med gamle smukke knapper som min mor har gemt fra 40'erne hvor hun selv havde dem i en bluse,





Hvis I selv får lyst til at vise Jeres veste, må I meget gerne linke til indlægget her hos mig! Ja, hop gerne med på "veste-vognen", hvis en sådan kan køre.
Rigtig god lørdag!


Bytte

torsdag den 9. september 2010

Her er fem stoffer som jeg gerne bytter med - til lignende bare i andre farver. Jeg bytter gerne større stykker fra mig til mindre stykker fra dig. (De tre øverste er nr. 1,2,3, og de to nederste er 4,5) (Nr. 4 er batik). Jeg synes at farverne her på min skærm er som i virkeligheden, alle er i pæn stand.



Sy-eftermiddag i godt selskab.

onsdag den 8. september 2010

I dag mødtes jeg med en herlig veninde på Tekstilværkstedet på Kulturmaskinen i Odense. Et skønt sted som jeg virkelig kan anbefale. Merri som er leder af værkstedet er super-dygtig og har hjulpet mig igang med at sy (og det siger ikke så lidt i forhold til hvilket stadie jeg dengang befandt mig på). Inspireret af dette indlæg Hos Marapytta havde jeg taget stoffer med og fik lavet nogle knapper - jeg kunne sagtens have lavet flere...
Da jeg kom hjem plukkede jeg en tone-i tone-buket fra mine tre kaos-højbede og stillede dem i en vase på et vattæppe. Det er som om marmeluk-ærmerne har fået en ekstra blomstring nu.

Min veninde havde dette gamle fine stof med som gave til mig, taaaaaaaaak igen!! Her har jeg fotograferet det med mine tre Eslau-vaser.


Amsterdam VI

tirsdag den 7. september 2010

Selvom det nu er en uge siden jeg kom hjem fra Amsterdam er der stadig ting at vise her og tanker og minder der myldrer rundt i mit hoved. Jeg viser her to eksempler på hvordan reklamer og layouts havde en anden drejning end herhjemme, synes jeg. Der lå flyers og postkort rundt omkring som formåede at gøre mig nysgerrig, selv sukkeret var pakket ind i skønne farver.
Herunder er et foto fra en af de stunder hvor min mand spiller på klaver og synger til. Det er super-hyggeligt og stor luksus for mig! Alt lige fra højskolesangbogen over salmer til rock er på repertoiret.




Lopper og Amsterdam V

søndag den 5. september 2010

I går på vej til arbejde lå der i en genbrugs-forr. dynebetræk til 10 kr pr stk. og ventede på mig.
Det nederste med farvede maskinvævede borter var der endda to af, det er sjældent at støde på par efterhånden.

Nedenfor ses tre poser tulipan-løg hjembragt fra blomstermarkedet i Amsterdam. Der var så mange at vælge imellem... Har nu nok fortrudt at jeg ikke også tog nogle af de sort-purpur, og de røde og blå og...


I dag har jeg været til generalforsamling i kunstforeningen som jeg er medlem af på mit arbejde.
Hver måned udstiller en ny kunstner i vores kantine og kunstforeningen køber hver måned et værk. Disse værker plus andre indkøbte værker udloddes til frokosten i dag. Åh, der var en signeret, nummereret litografi af Kvium og et skønt oliemaleri af Wiliam Rosenberg - og andre fine ting - og jeg vandt intet!! Men heldigvis bliver mine lodder overført til næste år.

Amsterdam IV

lørdag den 4. september 2010

I "Laura Dols" som er den ultimative to-delte vintage butik, fandt jeg dette lilla hippi-stof. Den ene butik er med "hverdagstøj" fra 50'erne til 70'erne, a la Yvonne fra Olsenbanden og ... ja min forældres generation OG børnetøj fra min egen barndom. (Vender tilbage derom). Overfor i det hyggelige latinerkvarter ("De ni gader") ligger så den anden butik med de smukkeste selskabskjoler... (Vender i den grad også tilbage derom!!)

Hvad synes i om stoffet - på en skala fra 1-10? Jeg synes 8.


Dugen nedenunder lå på markedet i Jordaan og kostede ikke meget... Nu må jeg se om den skal forblive dug eller laves om til tøj.




Kagedåser

fredag den 3. september 2010











Efter at have set dette indlæg hos Karen klarbæks Verden, må jeg også vise tre af mine fineste kagedåser frem!
Den pinke er min yndlings, som min mor har bagt utallige småkager og gemt deri siden en gang i tresserne. Og jeg mener utallige, for hun er sønderjyde! Hun har været så sød at give mig den, for hun har andre skønne gamle dåser - (og de nye jeg giver hende) til at opbevare i.

Den blå og den med blomster er loppefund og bliver brugt til alt andet end småkager, idet jeg ikke har arvet det der gen med at en uge uden bageri er en uge uden terapi!! Den med prikker er ny og en gave fra min bedste veninde.
Hvilken een synes I er den fineste?

Amsterdam III

torsdag den 2. september 2010







På markedet i Jordaan, som er laaaangt afsluttet med en runde antik/vintage/retro, var fristelserne mange. Min veninde fandt den skønneste vintage Rodier sommerkjole og jeg stod længe ved stof- og bånd-boder, sikke mange skønne sager.
Jeg valgte tre bånd (se herover) med perler og pailletter, det var svært at begrænse sig, og da jeg stod foran alle herlighederne var det tilsidst svært at huske de fineste, for jeg fik hele tiden øje på et bånd der måske var lidt finere... De kommer til at ligge i mine bånd-kasser til jeg får besluttet mig for et formål (og til jeg får tid), måske skal de bruges til julepynt.
Herunder: fem bomuldsbånd.



Herunder sort velour-bånd, som ikke ydes retfærdighed af mit kamera.





Herunder nye stoffer. Det nederste viser i øvrigt rigtig godt de farver som meget af Hollands porcelæn, klinker og tidlige fajance er lavet i. Det gamle porcelæn og klinker stod i flere antik-butikker og lokkede.