Blogtræf søndag d. 6. februar 2011 fra kl. 10:00 hos mig.
Nu springer jeg ud i det og inviterer hermed til krea-hygge-blog-træf.
Koppen ovenfor betyder at der vil være kaffe, te, saftevand og snacks a la frugt og grønt. Jeg håber naturligvis at I (alle Jer der kommer (??!!)) bliver til frokost som enten bliver på sammenskud-maner eller med madpakker.
Dem der har lyst til at være med til dette casual træf skriver en kommentar til dette indlæg med en e-amil-adresse, så sender jeg mail tilbage om adresse. I kan også sende en mail til mig, men skriv endelig en kommentar også, så andre kan følge med og så der evt. bliver mulighed for samkørsel hertil. Der går busser fra Odense som stopper en km. herfra.
Link gerne hertil, til hele indlægget, med foto eller hvad I synes.
Jeg håber at vi kunne kreere lidt, så her følger nogle forslag (som der vil være materialer til), men kom endelig med flere forslag, hvis der er noget du gerne vil vise andre eller lave en DIY IRL.
Der vil være mulighed for at kreere med Hama-perler på plader eller med elastik til armbånd.
Måske er der nogle der vil bytte stoffer?
Der er også papir, pailletter mm. til kreative udfoldelser.
Man kan også bare sætte sig i havestolen og slappe af og snakke og bytte mønstre, hækle, strikke - ja, jeg behøver vist ikke remse op...
Lige siden jeg opdagede Blogland og blev indbygger i det har jeg tænkt at det ikke udelukkende skulle være noget med tastatur, skærm, net og kamera. Jeg håber meget at I har lyst til at være med og mødes!
Skriv endelig hvis der er spørgsmål, hvis noget er uklart i dette indlæg eller hvis jeg har glemt noget vigtigt. Lad mig høre Jeres mening! Hvis I kommer bliver det min debut udi blogtræf!!