Viser opslag med etiketten Liberty. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Liberty. Vis alle opslag

Tæppe!!

tirsdag den 1. marts 2011

Først tusind tak for alle Jeres bud på om tæppet skulle være med eller uden gule farver! Hvor har det været sjovt at læse - og ikke mindst inddrage i beslutningsprocessen!
Som I kan se nedenfor valgte jeg at bruge de gule farveklatter. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet og billed-kvaliteten yder hverken tæppet eller farverne retfærdighed. Det er meget flottere i virkeligheden, og når det bliver helt færdigt, vil jeg tage et billede i solskin og vise Jer det.
Lige nu måler det 112*158cm, next step er at finde bagbeklædning, som bliver den samme farve (tror jeg nok) som jeg vil lave ramme om tæppet i. Jeg vil lave en ramme på ca. 15 cm.



Herunder er et billede lidt tættere på, hver firkant måler ca. 15 cm.


Det var herligt at være på Kulturmaskinen i Odense igår. Desværre går der alt for længe mellem mine besøg der. MEN igår havde jeg en aftale med min skønne veninde, Annette (som jeg i øvrigt "i tidernes morgen" mødte netop på Tekstilværkstedet i det daværende Badstuen.) Ju-biii, det var hyggeligt! Jeg var forberedt på at vi nok kom til at snakke "lidt", så jeg havde også taget mit seks-kant-patchwork-over-pap med, så jeg kunne snakke. Dette gjorde jeg imens Annette var ved at lave det skønneste halstørklæde: Indfarvet bomulds-batist i smuuuuk farve blev trykt med ætsende væske i smukke mønstre. Resultatet af ætsningen bliver hvide mønstre. Og ih, hvor jeg ærgrer mig over at jeg ikke fik taget billede af det, så jeg kunne have vist det her.
Annette havde desuden gaver med til mig, se selv herunder!! Stoffer og et rynkebånd. Tusind tak for både godt selskab og gaver, Annette.