Viser opslag med etiketten Scrapping. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Scrapping. Vis alle opslag

Prøveballon

fredag den 16. september 2011


Denne prøveballon består af udklip fra gamle bøger, plader og brikker fra gamle spil, enkelte dele (snor, et par stickers, hjerter-fire og spar-to, cm-mål og pailletter) er nye.
Der er altså rigeligt til at scrappe, et par billeder, kort eller lignende.
Billedet fra en børnebog med hjortene og botanik-siden har også en bagside med motiv.

Jeg har for et par dage siden vist et indlæg med de billeder jeg selv har fornøjet mig med at lave lige HER - altså bare som eksempel på hvad man kan lave.

Jeg sælger det I ser på billederne for 50 kr. incl. porto.

Jeg har ikke prøvet at sælge noget før her fra min blog, men nu sender jeg denne prøveballon afsted!
Hvis der er interesse, laver jeg gerne flere samlinger a la denne og sælger på samme måde.
Skriv en kommentar herunder hvis du er interesseret - og hvis du bare vil sige din mening om denne prøveballon, så skriv også endelig herunder.

Her følger nærbilleder:






Billeder

mandag den 5. september 2011


I sidste week-enden var der endelig tid til at finde nogle af de fine scrappe-dimser frem.
Herligt!

Marolle har især inspireret mig, tak igen til Marolle for at vise dine ting frem, så jeg finder mod og ideer til selv at gå igeng - i det små forståes... 

Alle tre billeder er lavet af ca. 80 % genbrugsmaterialer, dog er rammerne fra IKEA nye.
Jeg har tænkt i genbrug og derfor er det hele klar til genbrug igen, når man ikke gider kigge på dem mere, der er nemlig ikke brugt lim, så det hele kan pilles fra hinanden igen, sættes sammen på andre måder eller laves om til kort eller andet.



God dag.