Gryde og blomster

mandag den 11. juni 2012


Hos Sarkel Antik var der i forrige week-end tre fine Cathrineholm gryder, og den ene kom med mig hjem. Den er rigtig velholdt, så den skal bruges. Det er den lille størrelse, men rigelig stor til sommerens kartofler. Det er som om, den er lavet til friske sommer-kartofler, ikke?


Dagens buket er med de første lavendler, med salvie og frøstande fra mark-valmuer...



Vores bagterasse har fået nye fliser i vinter. Den gamle terasse var ødelagt, men nu er den blevet fin med nymalet stakit, sommerblomster, to tomatplanter fra naboens drivhus (hun planter alle de skud, som hun nipper af, og så gror de og bliver brugt som gaver) og en basilikum.




Et gammelt campingbord har fået voksdug på, så nu er der en fin lille plads med udkig til haven.


God dag til alle.





12 kommentarer:

  1. Skønne billeder og lækker gryde, tror godt den kan lave nogle skønne sommer kartofler :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Kathrine- Tak! Det er helt underligt at have en bagterasse, som er rar at se på fra køkkenvinduet, den gamle var virkelig ikke indbydende...

      Slet
  2. Dejligt indlæg - fin gryde og fine blomster!

    Ønsker dig en god dag :)

    Kh. Mirjam

    SvarSlet
    Svar
    1. Mirjam - Tak til dig også. Det er herligt med dette bloggeri, at man selv får ekstra glæde af de ting, der bliver forbedret. Sådan win-win!!

      Slet
  3. Gryden er bare så sød - min mor har den osse, vist i to størrelser.. ja der er bare noget sommer over den..
    Dejlige billeder du viser..
    KH Iben

    SvarSlet
  4. Iben - Laver din mor mon stadig mad i de fine gryder? Mange i den generation ser ikke den samme værdi i de ting, som vi gør, tror jeg. Hvad bliver vi måske trætte af, som de næste generationer kan lide? Hmmm...

    SvarSlet
  5. hej Helle
    pudsigt du lige viser denne gryde ...
    forleden i køkkenet ved residensen var der én der kogte kartofler i en sådan - godt nok med blåt mønster ....
    hvor ser din have hyggelige ud :)håber vejret er til have 2.9. :O)
    knus♥

    SvarSlet
  6. Hej Marianne - Ja, den gryde er jo også som selvskrevet til camping!! Den her skal med i sommerhuset, hvor der er alm. kogeplader!!

    Og ja, jeg har også tænkt på, at vejret gerne må blive godt 2. sep.!!

    SvarSlet
  7. Det er en rigtig fin gryde, jeg er den heldige ejer af to af samme slags. Har godt nok suppleret med et par Raadvad gryder for kvalitetens skyld;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Trine - Ja, gryden her er også suppleret med andre mere nutidige gryder... Indtil videre står den på køkkenbordet og laver ikke andet end at pynte!
      Jeg ville også gerne eje et par stykker!

      Slet