Guide til Odense

lørdag den 6. november 2010


Efter forespørgsler på gode adresser i Odense fra nogle københavnske bloggere følger her en guide til Odense, når ALLE snart skal til Odense for at komme på Julemarked. Jeg har nydt godt af andre bloggeres tips, bl. a. da jeg i sidste weekend tog til København med fire-toget, og vil selvfølgelig gerne hjælpe.


Så here goes "Odense the Loppe Way"!

Først link til bykort over Odense


Overgade og Nedergade

-er det kvarter som kommer tættest på et latinerkvarter. Brostensbelagte gader, små sjove butikker. Hvis man går helt ned for enden af Nedergade kommer man til en fin sti langs åen. (Hvor min gamle kolonihave i øvrigt ligger, som jeg måtte afstå da jeg flyttede på landet)Her er rigtig fint link til kvarteret.


City

Tante Grøn er et must! Garn, opskrifter, interiør, smykker... Og ualmindeligt overskudsramte tanter, der ikke bare ved alt om at hækle og strikke, men også har et særligt øje for stil til den specifikke kunde de står med.


Mageløs har et udvalg af bl. a. Rie-papir mm. (Og tøj)


Børnetøj: Miniaturen


Tøj til voksne: Paddington, Dr. Adams


Genbrug: Der er tre små genbrugsforretninger nærmest dør om dør på Skt Gertrudsstræde og Gråbrødrestræde.



Brandts Passage

- er uundgåelig. Der er så mange skønne butikker for bloggere, jeg nævner ingen og glemmer ingen men giver bare et par stik-ord: dansk design, design, keramik...
Desuden er kunstmuseet Brandts Klædefabrik, Cafe-Biografen, (som navnet antyder både cafe og (med smalle film) biograf og Tidens Samling. (Tidens Samling er sjov, da den beskæftiger sig med meget af det gamle, retro, som vi bloggere også gør i, i øvrigt har den en rigtig fin shop med bøger om de forrige årtier, blik-sager, påklædningsdukker mm.)


I Øvrigt


Retning havnen er en stor "Danmission". Her er desuden link til de øvrige genbrugsforretninger.


Den blå fasan - Antik, genbrug, keramik, krims. stor viden om retro, glas, keramik mm.


Kunstfabrikken - Guf for enhver med adresse i Blogland eller enhver som søger noget skævt, smalt, unikt.



Overnatning


Idet Julemarkedet på havnen strækker sig over tre dage og idet der kommer nye stande hver dag, vil det være oplagt at blive i byen.


Lige ved siden af banegården ligger Danhostel og Cabinn. Der er desuden en del bed-and-breakfast, her er fx. et som ligger i gå-afstand fra banegården og i den rigtige ende af byen i forh. til havnen: Pjentehus
Spørg endelig hvis jeg kan hjælpe yderligere. Jeg håber I får en fantastisk tur til Odense og Julemarkedet og håber på at hilse på Jer der!!
Det med småt: Tjek selv åbningstider på de forsk. links. Mit indlæg er et ide-oplæg, der er sikkert steder jeg har glemt/ikke kender. Jeg har ingen interesser i nogle af de nævnte steder og indestår dermed heller ikke for kvalitets-garanti.

13 kommentarer:

  1. Og så lige et par kommentarer fra en anden Odensepige ;) : Edith og Ella er desværre lukket i Odense (suk). De skønneste butikker i Brandts Passage har du da ikke nævnt: Dina Vejling, skøn keramik kunsthåndværk. www.dinavejling.dk og ligeledes Brandts Indoor: www.brandtsindoor.dk.
    Knus Ulla

    SvarSlet
  2. Frk Sannemand - Tak for hjælpen. Jeg har nu rettet fejl og tydeliggjort mit kapitel om Brandts Passage. Tilføjer her til dine bud også Designertorvet.
    Tusind tak igen!

    SvarSlet
  3. Hei:)
    Jeg forsøkte å legge inn en kommentar hos deg, men det ser ikke ut til å virke som det skal.Forhåpentligvis kommer da ikke kommentaren min to ganger...
    Det jeg skulle si var; så flott at du lager en sånn oversikt!Jeg er altså grønn av misunnelse på dere dansker, dere har så mange spennende markeder og ikke minst butikker...Danmark er interiør-mekka for meg altså.Man skulle bare reist oftere dit!
    Ha en flott lørdag!

    SvarSlet
  4. Gaselle - Tusind tak! Ja, vi er - også - heldige i Danmark. (Jeg ved jo at I også finder fine ting nord-på). Men vær velkommen i Odense! (Det tager kun 1,16 time fra Kbh. H)
    Jeg glæder mig meget til Jule-markedet i Odense. Jeg forundres over at to kvinder springer ud i et sådant projekt. Jeg har selv engang været med til at arrangere et meget lille, lokalt loppe-marked, og bare det var en udfordring!
    God lørdag til dig også!
    NB. Jeg er ked af at høre at det ikke virkede som det skulle da du ville skrive en kommentar til mig, sig endelig til, hvis det sker igen...

    SvarSlet
  5. Kære søde Loppe:)

    TAK for link og den fine Odenseguide. Må jeg linke til din guide i et indlæg på min blog?

    KH
    Lis

    Ps. JA! Jeg indrømmer blankt, at hverken Pernille eller jeg er rigtig velforvarede sådan at kaste os ud i det her markedsarrangement, men det er fannerme sjovt!;)

    SvarSlet
  6. Lis - Selv tak! Du må selvfølgelig linke alt det du lyster.
    Det er godt at I har det sjovt med markedet!
    Det er fedt at få sat Odense på verdens-kortet.

    SvarSlet
  7. Hurra - Tusind tak!!!

    Jeg glæder mig rigtig meget til at besøge jer fynboere. :)

    SvarSlet
  8. Camille - Selv tak - og det var så lidt! Og i lige måde!

    SvarSlet
  9. Hej igen, Desværre er Designertorvet lukket i Odense :( rigtig øv...
    KH Frk. Sannemand

    SvarSlet
  10. Frk Sannemand! Hva'!! Jeg synes da lige at jeg er gået forbi!! Tusind tak igen! Øv!! Har du ellers noget du ville nævne i byen? Jeg er kommet i tanke om Hytteballe Antikviteter i City, der er en del Wiinblad, dåser, fajance, gamle smykker mm.- og selvfølgelig dyrere ting...

    SvarSlet
  11. og måske Mary-Lou http://www.mary-lou.dk/ i Overgade :)... Tænker videre og giver besked.

    SvarSlet
  12. Tusind tak for guiden, det er perfekt timet! :) Har nemlig 3 timer i Odense på onsdag, mens manden er til møde.

    SvarSlet
  13. Frk. Sannemand - Tak igen! Tænk endelig videre.

    Marie - Hi-hi, det var da heldigt. Rigtig god fornøjelse i Odense.

    SvarSlet