Ny have i nyt hjem

søndag den 5. maj 2013


Foråret stormer frem med 180 km. i timen, og det føles lidt som at se en film om en bloms,t der springer ud i speed-tempo. 
Den nye have kommer næsten dagligt med overraskelser, så det er en sand fornøjelse. Herover er fx. japansk kirsebærtræ, et gammelt et af slagsen, der har set sine bedste somre, men smukt i sin ælde. Nedenunder udsnit af et temmelig stort magnolie-træ...



Pinse-liljerne herunder dufter vidunderligt og er min yndlings-løg-blomst.



Hvad hedder den herunder mon... Sen påskelilje i gul og orange måske...



Børnene har plukket blomster... korte og lange i skøn blanding...



Langs en mur gror de fineste espalier-æbletræer. Som I ser, har bierne allerede travlt.



Slutter havevandringen af med haveballets drama queen - flosset knaldrød tulipan med sort midte:


Hurra for foråret.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar