Sarkel #5

onsdag den 31. oktober 2012

 
Søndagsturen gik forbi Sarkel Antik, som jeg tidligere har skrevet om her. 
Det er en fornøjelse at komme i den fine gamle villa, hvor hele underetagen er en vandring forbi keramik, porcelæn, emalje, nips, smykker, fajance, malerier... Der er gode muligheder for at finde fine sager til meget rimelige priser.
 
Jeg fandt - og købte -  en Wiinblad vase, som jeg viser i et kommende indlæg.
 
Lyngby vaserne på billedet måtte jeg vise frem her. Den store er den allerstørste på næsten 40 cm.
Den er vel nærmest en gulvvase og Sarkel selv husker den størrelse fra sin barndom - brugt som paraply-holder!!
 
Jeg har tidligere vist min beskedne samling af Lyngby vaser frem her.
 
Indlægget her er skrevet helt uopfordret, kontakt-info til Sarkel, som følger her, ligeså:
 
Sarkel Antik
Kerteminde
Telefon 6532 1618
Mobil 2251 5850
 

Gave fra en helt særlig Patchworkblomst.

søndag den 28. oktober 2012



Da der var Blogtræf her hos mig for et par måneder siden, fik jeg et par skønne hjemmestrikkede ballerinaer i uld. Marianne/Patchworkblomsten havde strikket og filtet dem til mig!!
Jeg skulle bare stikke fødderne i de stadig våde uld-futter, og så formede de sig efter mine fødder, og så skulle de bare tørre. I dag syede jeg en elastik med Liberty-stof rundt om i, og - jamen er de ikke fine?
 
Tusind tak, Marianne, det er en meget fin gave!
 
 



Go-go eller no-go?!

lørdag den 27. oktober 2012



Den lille bambi-familie i vinduet er i overhængende fare for at blive spraymalet med hvid maling! Alle som en. Kan I se, de ryster?
Jeg har en del keramik/porcelæn i hvidt og tænkte, at de så kunne bruges dertil - ikke mindst når julepynten skal frem...
 
Og hvis de skal males hvide, skal det så være blank eller mat? (Hvis begge varianter findes).
 
Hvad siger Det Store Blogpanel?
 
Go-go eller no-go?!
 
 
I øvrigt er jeg begyndt at "Instagramme" - Det er meget sjovt, men siden jeg prøvede at forbinde med Facebook er Facebook-app'en på iPhonen ikke til at bruge... Og jeg kan ikke finde ud af, hvor mange der egentlig kan følge med på "mit" Instagram... Er det offentligt, hvis man kender mit navn...?! Hmmm...Ja, igen er mine tekniske færdigheder kommet til kort.
På Instagram hedder jeg loppeshoppe.
 
Håber I nyder weekenden og den ekstra time.

Fru Sommer i Dracula...

søndag den 21. oktober 2012

Tivolis Koncertsal, midt i det Halloween-udsmykkede Tivoli, foran ca. 700 begejstrede mennesker inclusive undertegnede, var Fru Sommer med i musicalen "Dracula".
 
Det var en stor oplevelse og jeg hoppede helt med på det storslåede drama.
Tak til "Mastodonterne"!!
 
 
De spiller sidste gang i Tivoli i aften, men der er stadig billetter at få lige her til flere forestillinger i Hillerød!
 
Go-go!!
 
 
Efter forestillingen mødte jeg fru Sommer for første, men forhåbentlig ikke sidste gang!!
 

 

Søndag, vindueskarm mm.

søndag den 7. oktober 2012


En vindueskarm. Blomster i ny Fiducia... Worth waiting for...






Hvidt bord med hvid keramik med hvide blomster - 




Den gamle tavle, der blev brugt til salmenumre i kirken - den hænger i spisestuen og er enkelte gange blevet brugt til at skrive menuen på, når der er gæster. Her med orkide foran.



Morgenfrue fra haven, en af de sidste... så strålende.




Og et udsnit af alle æblerne fra haven. Om morgenen går jeg ud og plukker et friskt æble og snitter det direkte ud over havregrynene, det er som at være på et eller andet luksus-hotel. Altså - you know what I mean - eller...



Med kant...

tirsdag den 2. oktober 2012


...eller uden kant?

Nu har jeg lavet 19 blomster med syv sekskanter i hver. (Jeg skal op på mindst 30), og skal jeg til at beslutte, om der skal en runde om hver blomst i ensfarvet stof eller om jeg "bare" skal sy dem sammen som de er. Hvad synes I? Og hvis I synes, der skal en runde omkring, hvilken farve foreslår I så? Jeg overvejer selv en lysegrå - eller hvid (sidstnævnte er bare så sart i farven)

Herunder følger to fotos, det øverste for at vise sådan ca. hvordan det ser ud med en kant, og det nederste for at vise hvordan det ser uden.

Glæder mig til at læse Jeres mening.

NB. Ideen til det øverste foto er planket direkte fra Mama Lolas sidste indlæg om hendes sekskant-tæppe i de lækreste farver, se det lige her. Ja, sådan et mønster kunne jeg også vælge, som en slags mellem-løsning... Hmmm, nu er der altså tre bud i spil...