Robot.

onsdag den 27. oktober 2010



Camille har lavet fine robotter, som endda kom i avisen. I week-enden lavede jeg ogå en, (de lyse perler er selvlysende). Jeg tror det er en lille dreng der skal have den til sit værelse. (Tænk, Camille har endda hjulpet med specifikke svar på spørgsmål til een der kommer til København med fire-toget på lørdag, tak igen)

Camille er i øvrigt bare et eksempel på de bloggere der får mig til at hænge ud her i Blogland. Jeg er rigtig glad for de mange ideer til krea-projekter, der sprøjtes ud overalt. Men den egentlige gevinst for mig er dette finurlige korps af nørder, der gider indgå i dette (for-)underlige
univers, der er Blogland.

Jeg ønsker alle en rigtig god dag.

Origami

søndag den 24. oktober 2010

Malene lavede denne fine DIY til fine origami-traner, Lis lavede derefter 5 fine traner uden problemer, Marolle har en gren fyldt med fine traner, se selv!! Men, men, men jeg sad og foldede og foldede og kunne ikke finde ud af det, hverken ved hjælp af den ene eller anden guide!!! Spruttende og hvæsende med kramper helt oppe i skuldrene måtte jeg i aftes give op!!! Modstræbende, fuld af misundelse over de andres fingerfærdighed gav jeg op...

I dag prøvede prøvede jeg igen, og nu kan alle (vov ikke at sige mig imod) se, at herunder er en trane!!!


- Og når jeg nu stiller keramik-giraffen ved siden af er der heller ingen, der er i tvivl om, at dette er en giraf, vel???!!!


Efterår

lørdag den 23. oktober 2010



Lige før det blev (for) mørkt gik jeg en runde i kaos-haven. Fik øje på salvien (herover) som ikke har været så frodig hele sommeren... Er det ikke en smuk støvet grøn farve den har?


Herover knopper på "Stolt Kavaler" - mon de når at springe ud? De er heldigvis smukke som knopper og gode at bruge i dette stadie til snit.
Herunder udsprunget "Stolt Kavaler"



Efter at have malet to havestole for anden gang (hurra, det blev endelig gjort) fik sætterkassen en omgang pastel-grøn på spray-dåse. Den blev finere end forventet, så nu skal den bare tørre og "af-dunste" inden den skal op i stuen.


Ellers har børnene og jeg lavet perle-plader. Hvor er det dog en taknemmelig og simpel måde at lave noget sammen på, som alle kan lide.



Kjole

onsdag den 20. oktober 2010


I week-enden var vi som før nævnt til min mors 70 års fødselsdag. Det var en herlig fest både med familie og venner. Uvis af hvilken grund legede alle børnene gennem hele fødselsdagen uden skrig eller skrål. Det var fantastisk ikke at skulle være på stikkerne med damage control! Vi kan virkelig begynde at mærke at de nu er fire og seks år (!! Hvordan gik det så hurtigt??)
Min mors veninder og kusiner bemærkede alle den kjole jeg havde syet til min datter, for de kendte jo nok til hæklede mellemlægs-servietter og kunne levende beskrive deres mødre og mormødre, der sad og lavede dem.

Jeg er inspireret af et besøg på "Brandts Klædefabrik", Odense og dette indlæg lavet af Lis.
Tak til dig for din skønne blog, Lis, og fordi du skrev om et tæppe du drømmer om, for så kom jeg til at drømme om denne kjole. (Tæppet kunne jeg nu også godt drømme om)

Jeg ved også at "Smilerynker" bruger sådanne mellemlægs-servietter på skønneste vis.

Herover kjolen forfra og nedenunder foto lidt tættere på.

Kjolen bag fra:






Stemningsbilleder fra week-end -

tirsdag den 19. oktober 2010


- i sommerhus. Legehuset har nr. 16 - Inden i legehuset står denne frøken på en hylde og venter.

Den røde busk nedenunder kender jeg ikke navnet på, men den bliver som et flammehav hvert efterår. Sommerhuset ligger i Sønderjylland, så selvfølgelig er der en flagstang, hvor vi - selvfølgelig - hejser flaget hver søndag som der er tradition for i det gamle sommerhus-område.
Enkelte sommerhuse ejes af tyskere, hvilket kun kan lade sig gøre fordi deres familier købte husene i "tysk tid" fra 1864 til 1920.



Og tilsidst en buket stædige roser, der nægter at have hørt rygter om nattefrost.





Eslau III

mandag den 18. oktober 2010


På "Vorbasse Marked" fandt jeg for et par år siden denne krukke med låg fra Eslau. (Ca. 12 cm høj) Den står i sommerhuset, og igen kan mit kamera ikke fange den helt rigtige lilla farve.
Den har en lille skade, men det forstyrrer ikke mig. Flere af mine ting har små skader, men det gør dem næsten bare endnu mere charmerende og vidner om at de har en historie. Det er kun i salgs-øjemed at det har betydning - og jeg kan jo ikke skille mig af med de gamle ting. Det er netop det der er det specielle ved at samle på gamle ting, at de ikke bare kan købes i Imerco eller Inspiration.
Hvordan har I det mon med skadede ting? Forstyrrer det Jeres øje, eller er det irriterende at det ikke er perfekt? (Den følelse kender jeg fra andre ting, hvor selv små, minimale fejl irriterer!)

Herunder er krukken med en lilla (sjælden farve for Hjorth fabel-dyr) dromedar.


Herunder bunden af krukken:




Eslau

fredag den 15. oktober 2010



Min lille samling af Eslau kreamik består af tre vaser i turkis og en i grøn. De er fundet på loppemarkeder for ca. tre til seks år siden. (Den flotte turkise farve kunne mit kamera desværre ikke fange).

Fabrikken "Eslau"begyndte at producere i 1944, og jeg forestiller mig at disse vaser er fra 1969'erne. Men er der nogen der er klogere på det?


Herunder er foto af en bund, "E" er ret genkendeligt.




Jeg er vild med deres smukke, fuldendte form. De er også rigtig gode at have i hånden, man får lyst til at røre ved dem og følge rillernes fine linje.

Herunder bund på den mindste, der var ikke plads til "Eslau" så der står kun "A1"




Herunder bunden på den grønne "Eslau 40/1"











Om Eslau:
Hos Den Blå Fasan kan man læse om Eslau under "Dansk keramik" til højre på start-siden. Det er en rigtig fin butik i øvrigt - og der er god baggrunds-info om mange keramikere mm.
Eslau producerer stadig, se selv her.
Som Birthe gjorde opmærksom på i mit forrige indlæg har "Schollert" lavet keramik der ligner "Eslau" meget.
Her er et enkelt link til et sted hvor der er Eslau til salg i stil med de vaser jeg viser i dette indlæg: Her.
Hvis der er nogle der også har en samling, vil jeg meget gerne se indlæg/foto derom/-af.
I denne week-end skal jeg i sommerhus og til min mors 70-års fødselsdag!
Jeg ønsker Jer alle en rigtig god week-end. Jeg glæder mig til at se alle de krea-ting og andet I sikkert får lavet, når jeg kommer tilbage til net-forbindelse.





Blomster

onsdag den 13. oktober 2010

I går havde Celine dette indlæg om snarlig nattefrost, så jeg løb ud i haven og plukkede blomster. For, jo, nattefrosten er kommet hertil med rimfrost på græsset om morgenen - og det er også smukt -
Herover er Stolt kavaler kommet i tre Eslau vaser med en giraf fra L. Hjorth der står og glor på sin egen dumme, naive måde.

Herunder er asters blandet med Stolt kavaler

Og endelig de stædige og vedholdende morgenfruer. Min mor har en sjov kusine, der lægger gamle tyndslidte lagner ud over udvalgte blomster i de første nætter med nattefrost for at få sæsonen til at vare længere.


God solskinsdag.

Vest

tirsdag den 12. oktober 2010

I går kom posten med en pakke, deri var endnu en pakke se selv herover!! Whiii!!
Og indeni var denne helt über-skønne vest, strikket af Karina

Åhhh... Den er bare helt perfekt! Se selv herunder:

Karina plejer at strikke disse veste i uld, men denne er i bomuld, og det er altså også meget lækkert. Min datter har her en Hollys bluse med lyseblå kløver under og La Møf bukser på.


Hjælp!

Nu er jeg ved at lave indlæg om den skønneste vest som Karina har strikket - OG SÅ KAN JEG IKKE OVERFØRE FOTOS!!! (Der står: "Du bruger lige nu 39MB (3% ud af 1o24 MB, så jeg burde da have nok plads eller...)

Findes der et hemmeligt trick?

Hama

søndag den 10. oktober 2010


Hermed tak til Miss Butterhair for link til "Slagt en hellig ko"
som havde lavet linkede indlæg om, hvordan man laver Hama-armbånd. Desværre kan mit kamera slet ikke kapere de neon farver, men jeg er ret tilfreds.
Dem må jeg lave nogle flere af...

"Skønheden og udyret" med Fru Sommer

lørdag den 9. oktober 2010


Fru Sommer, med bloggen "Mental forstoppelse" udlodder fire billetter til en skøn forestilling, som jeg desværre ikke når at se, men som jeg fra min familie (svoger og niece, der også spiller med), har hørt er helt fantastisk. Klik på linket i min sidebar og kom direkte til konkurrencen.

Nostalgi og opskrift.

torsdag den 7. oktober 2010

Dette armbånd fandt jeg hos mine forældre, som havde gemt det fra min tid i børnehaven. Jeg kan huske glæden over at have knækket koden til at lave disse bånd - og stoltheden. MEN jeg kan ikke huske selve koden (opskriften). Er der nogen der kan hjælpe? Findes der mon en DIY et sted ude i blogland som jeg endnu ikke har fundet? Eller et andet sted? I må meget gerne linke, hvis I kender det sted.

Herunder en papir-tapet-ugle som er kommet op i det rum, jeg (stadig) er ved at lave til mit krea-rum. Jeg glæder mig til det bliver færdigt.





PS. Jeg er rigtig glad for at jeg nu har 49 faste læsere, næsten 50... :-D

Gaver!

mandag den 4. oktober 2010

I dag, på en helt almindelig mandag, kommer posten med en pakke til mig! Jeg tænker: Hvad er det? Jeg har ikke bestilt noget! Nej, det er en GAVE!!! En gave i ordets rigtige forstand, nemlig noget jeg ikke har bestilt, bedt om eller forventet! Min søde genfundne veninde fra tidernes morgen på Badstuen i Odense, Annette, har sendt mig en gave! Se selv: Den fineste lille bunke stof-rester og (og jeg mener) OG et sølvsmykke i ladersnor som hun selv har lavet!!!
Whaaaaa!!! Tusind tak søde Annette!! (Som jeg ved læser med her, som jeg er overtale til at oprette sin egen blog!!)

Søndag

søndag den 3. oktober 2010



Titlen på dette indlæg er temmelig ideforladt, men i går var det jo lørdag...

Om lidt skal vi på søndagsbesøg hos nogle venner med børn på samme alder som vores. Herligt når de leger og jeg kan snakke med vores venner. (Kender I det??)

Jeg har været i haven og plukke blomster og brombær og i naboens have på æblerov til "værts-gave"

På en gå-tur i går fandt jeg Judas-penge og samlede lidt frø, som skal spredes i kaos-haven.

God søndag.



Lørdag

lørdag den 2. oktober 2010

Heldigvis er jeg så priviligeret at have et arbejde som jeg er super-glad for! Jeg går glad på arbejde og kommer glad - og træt - hjem, det er en stor tilfredsstillelse. Så dette indlæg er ikke brok, men jeg ser frem til om en uge "kun" at skulle have en "normal" arbejdsuge på ca. 37 timer fordelt på fem dag! Dog når jeg forbi alle de blogs der er på min blog-rulle og fornøjes over dem. Tak til Jer medbloggere for gode ideer, historier og fotos!! Jeg har i øvrigt fundet en ny blogger,
Frk Sannemand, som jeg ser frem til at følge.

Jeg nåede dog forbi den gode genbrugsforretning og fandt vattæppe (ovenfor), som skal ud i legehuset til foråret og et dynebetræk. (nedenfor).



Sidste lørdag var der pandekager med friske brombær fra haven. De brombær-planter er i øvrigt vokset til uoverskuelig størrelse og trænger gevaldigt til beskæring eller nærmere fældning... Den første æblemos fra havens træer kom også på bordet. Sidste år bugnede det med æbler og pærer og i år er der kun nogle få. Børnene stod for bordpynten a la Hawai!!



Jeg ønsker god week-end!! (Og iler på arbejde...)