Gave og gips

lørdag den 14. maj 2011


To gaver til en klassekammerat er kommet i et net syet af voksdug med sølv-zig-zag-bånd og håndtag af skråbånd som jeg har fået af Mie/Pralerier - bare sådan. (Tak igen, Mie)


Og herunder er så grunden til mit fravær her på bloggen. Dagen før sin syv-års fødselsdag blev knægten opereret (planlagt forlængelse af achilles-senerne) i begge ben og sidder nu med gips på i en kørestol. Gipsen skal blive på i fire uger, men hvis alt bliver ved med at gå som planlagt kan han snart komme lidt i skole.



Rigtig god week-end til Jer alle.

NB. Jeg har kommenteret/forsøgt at kommentere mens der var kuks i blog-systenmet, men tvivler på om mine hilsner er nået frem og om besked til min mail fra de kommenterede indlæg virker. Skriv endelig til mig, hvis jeg ikke svarer på noget.

10 kommentarer:

  1. Hej Helle!
    Tusind tak for din besked :-) Men sikke noget med de gips-ben der... :-( Øv!
    Lækker gave-taske du har lavet!!!
    Kram Stine

    SvarSlet
  2. Lækker lækker gave..♥

    Kedeligt at skulle opereres lige før sin fødselsdag. - Og pyh det må være lidt hårdt ikke at kunne rende rundt som man plejer.

    God bedring og tillykke med hans fødselsdag.

    Fortsat god lørdag.

    KH

    SvarSlet
  3. hej søde ....

    åh hvor det bringer minder frem .... ældste blev også opereret for for korte akilles i begge ben for præcis 8 år siden....
    bare vent inden længe går han på dem :)...
    og i må på skadestuen og ha forstærket gipsen (det var vi ihvertfald en del gange ..)

    super sødt prikket/sølv ....

    go' bedring og tillykke til S.

    kram Marianne

    ps. har du set Marlene holder blogtræf ....

    SvarSlet
  4. Hold op det må ikke være sjovt for hverken dig eller sønnen. Godt det kun er 4 uger selvom det også kan være lang tid.

    Sødt net.

    Har du set jeg holder blogtræf som også Marianne skriver. Håber du kan komme.

    kram Marlene

    SvarSlet
  5. Jeg er jo skolelærer for sådan nogle størrelser som din søn og kan lige se, hvor træls det er for ham og så lige inden hans fødselsdag! Tanker herfra! Håber han fik en god fødselsdag! :

    SvarSlet
  6. uha 4 uger er lang tid for en rask knægt, håber han fik en super fødselsdag...

    SvarSlet
  7. Stine - Selv tak! Ja, det er øv med det gips, men der er også goder såsom spil ved div. skærme!
    Og tak for komplimenten til tasken.

    Karina - Tak for din søde hilsen. Og god søndag til dig.

    Marianne - Det var da pudsigt at din søn også har fået forlænget sine achilles-sener! Det er vist noget nyt gips som han har fået på, de kalder det vistnok "letvægts-gips", håber at det holder de fire uger.
    Jeg regner med at skulle arbejde d. 30. maj, faktisk fra kl 11.30 til 23.00. Øv!!

    Marlene - Tak for din søde kommentar her! Det ser desværre ud som om jeg skal arbejde d. 30. maj... Øv, men jeg håber på en ny chance for et glad gensyn!

    Jenny - Ja, nogle gange er det træls, men forhåbentlig kan han snart gå lidt med gipsen, og så kan han komme lidt ud og i skole og nyde at der findes sådan nogle som dig der underviser og tager sig af sådan nogle størrelser! Tak for dine søde ord!

    Jip - Uha, ja, det kommer sådan i bølger, men ellers hygger han sig - og tak, han havde en rigtig god fødselsdag.

    SvarSlet
  8. Stakkels dreng da! Men godt det bliver fikset nu, så han kan blive frisk og fin som alle andre :) Rigtig god bedring til ham!

    SvarSlet
  9. uha, håber de 4 uger går hurtigt, det er ikke sjovt at sidde stille i den alder ;)

    SvarSlet
  10. Blomsterpigen - Tusind tak! Han er heldigvis i bedring og med modet oppe.

    Marolle - Ja, nu er der gået 12 dage, og det går bedre og bedre. Nu kan han gå lidt rundt og det hjælper.

    SvarSlet