Viser opslag med etiketten Strikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strikke. Vis alle opslag

Gave fra en helt særlig Patchworkblomst.

søndag den 28. oktober 2012



Da der var Blogtræf her hos mig for et par måneder siden, fik jeg et par skønne hjemmestrikkede ballerinaer i uld. Marianne/Patchworkblomsten havde strikket og filtet dem til mig!!
Jeg skulle bare stikke fødderne i de stadig våde uld-futter, og så formede de sig efter mine fødder, og så skulle de bare tørre. I dag syede jeg en elastik med Liberty-stof rundt om i, og - jamen er de ikke fine?
 
Tusind tak, Marianne, det er en meget fin gave!
 
 



Garn og strik

tirsdag den 15. februar 2011


Fem nøgler Havblik.
Nu mangler jeg bare at overtale min mor til at strikke en pude til sofaen.
(Billede er overbelyst, øv, den lyse er i virkeligheden svag gul)
Dog ved jeg at hun har lovet min veninde at strikke en poncho, så herunder ligger Eskimo klar til at blive til en poncho som min.  Eller næsten som min idet den ene lilla bliver afløst af petrol.


Det er en skøn poncho, som jeg er meget glad for. Garnprisen er ca 255,- kr. Og både Tante Grøn og min mor siger den er nem.


Strik-cardigan

tirsdag den 11. januar 2011



Min mor har stríkket skøn cardigan til vores datter på fire år. Alpaca, perlegrå, (dobbelt tråd), fra Tante Grøn.
Den er rigtig vamset og lækker. Tak til min mor! (Hurre for alt det hun strikker til os, der var også to små hvide strikkede håndklæder).
Under cardiganen ses julekjolen, som jeg syede. Babyfløjl, stof fra Stof og stil, med stjerner applikeret for neden.
Perlemorsknapper og perlestrik!
Forfra og bagfra.




Min mor har altid strikket - og er rigtig god til det - det er nok en af grundene til at jeg ikke kaster mig over det. (En anden grund kunne også være at jeg ikke har tålmodigheden...)

Alpaca i brug og sommerblomster

mandag den 15. november 2010

Her er min datter i Alpaca-blusen, jeg viste i går. Glad på vej i børnehave, hvilken fryd!
Dan Turell: "Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen"


Disse morgenfruer plukkede jeg i går! Tak!
- Og god uge til alle i Blogland, jeg glæder mig til at se hvad I nu finder på!

Alpaca og stjerner

søndag den 14. november 2010

I et indlæg viste jeg skønne veste, som min mor strikker til børnene - det er blevet til mange, ikke mindst i det skønne Alpaca fra Tante Grøn . Alle resterne har min mor nu brugt til denne bluse med raglan-ærmer.

Herunder sne-fnug af Hama-perler på klaveret. De skal bruges til små vedhæng til kort og pakker.



God søndag til alle!

Vest

tirsdag den 12. oktober 2010

I går kom posten med en pakke, deri var endnu en pakke se selv herover!! Whiii!!
Og indeni var denne helt über-skønne vest, strikket af Karina

Åhhh... Den er bare helt perfekt! Se selv herunder:

Karina plejer at strikke disse veste i uld, men denne er i bomuld, og det er altså også meget lækkert. Min datter har her en Hollys bluse med lyseblå kløver under og La Møf bukser på.


Veste

lørdag den 11. september 2010

Inspireret af Viggehønens Tankeblok laver jeg her et indlæg om veste! Karina som har omtalte blog, strikker de skønneste veste, så vidt jeg kan forstå strikker hun endda også for andre bloggere! Med mønster i!!

Årstiden er ved at være oplagt til dette emne, så here come:

Min mor er super til at strikke. Det er heldigt for mig, for jeg kan ikke... De fleste veste her er strikket i Alpaca fra "Tante Grøn" .

Herover og herunder to veste i samme mønster, bare i forskellige farver. Min søn på nu 6 år har gået i naturbørnehave og de var altid ude, så vestene har "boet" på ham. Jeg plejer at bruge dem over rib-bluser.

Herunder v-hals-vest - også i Alpaca.

Og herunder grå vest på skjorte, som jeg har syet med påsyet broderet motiv fra gammel klokkestreng. Det er faktisk de farver der klæder ham bedst.




Og så til lillesøsters outfit: Hjemmesyet retro-tunika med lilla bomuldsvest. Desværre overbelyst, men jeg smelter helt når hun har det på...

Så er der et blandet udvalg:
Og sidst - men ikke mindst - gul bomuldsvest med gamle smukke knapper som min mor har gemt fra 40'erne hvor hun selv havde dem i en bluse,





Hvis I selv får lyst til at vise Jeres veste, må I meget gerne linke til indlægget her hos mig! Ja, hop gerne med på "veste-vognen", hvis en sådan kan køre.
Rigtig god lørdag!