Veste

lørdag den 11. september 2010

Inspireret af Viggehønens Tankeblok laver jeg her et indlæg om veste! Karina som har omtalte blog, strikker de skønneste veste, så vidt jeg kan forstå strikker hun endda også for andre bloggere! Med mønster i!!

Årstiden er ved at være oplagt til dette emne, så here come:

Min mor er super til at strikke. Det er heldigt for mig, for jeg kan ikke... De fleste veste her er strikket i Alpaca fra "Tante Grøn" .

Herover og herunder to veste i samme mønster, bare i forskellige farver. Min søn på nu 6 år har gået i naturbørnehave og de var altid ude, så vestene har "boet" på ham. Jeg plejer at bruge dem over rib-bluser.

Herunder v-hals-vest - også i Alpaca.

Og herunder grå vest på skjorte, som jeg har syet med påsyet broderet motiv fra gammel klokkestreng. Det er faktisk de farver der klæder ham bedst.




Og så til lillesøsters outfit: Hjemmesyet retro-tunika med lilla bomuldsvest. Desværre overbelyst, men jeg smelter helt når hun har det på...

Så er der et blandet udvalg:
Og sidst - men ikke mindst - gul bomuldsvest med gamle smukke knapper som min mor har gemt fra 40'erne hvor hun selv havde dem i en bluse,





Hvis I selv får lyst til at vise Jeres veste, må I meget gerne linke til indlægget her hos mig! Ja, hop gerne med på "veste-vognen", hvis en sådan kan køre.
Rigtig god lørdag!


1 kommentar:

  1. Hej.

    Tak for omtalen! :-)
    Det er mange fine ribveste, du viser frem. Dem har jeg også strikket en del af.
    Skal nok linke til dig, når jeg får skrevet et veste indlæg.

    Hav en god lørdag.

    SvarSlet