Om at male historien over med hvidt

lørdag den 19. maj 2012


Mit gamle afsyrede tobaksbord er malet hvidt! Jeg har længe haft den tanke og endelig fik jeg det altså gjort. Jeg er rigtig glad for resultatet og det fine porcelænsgreb fra Anne Black er perfekt. (Men læs lige videre under de næste to billeder...)

Her med lysestager ligeledes fra Anne Black og en gammel glasvase med tusindfryd...



Herunder ses bordet, som det stod. I det venstre bagerste hjørne er der en brandskade, som ses tæt på på det nederste foto her i indlægget. Bordet stod på den gård, hvor jeg er vokset op, og jeg fik fortalt, at der engang var ild i bordet og at den brand heldigvis blev slukket, inden det gik ud over hele gården. Jeg var ikke ret gammel men forstod helt klart, at det var alvorlige sager. Jeg har siden forbundet det bord med dets historie med noget i retning af, at tingene hurtigt kan gå galt og at jeg kan glæde mig over alle de ting, der er gået godt!
Nu har jeg så malet historien over med hvidt, fik den ikke engang fortalt videre til mine egne børn... Men det må jeg vist se at få gjort, bare ud fra billederne her.

Ja, så var det altså, at jeg filosoferede videre over den tanke med at "male historien over med hvidt" - alle de gamle ting, jeg har malet hvide. Borde, stole, kommoder, et helt sommerhus (indvendigt) mm. Jeg synes jo, at det pynter, men hvor forsvinder historierne hen?! Og hvad er det, jeg finder så dragende ved det hvide (historie-forladte) look

Heldigvis har jeg flere ting her i huset med historie i. Jeg tror jeg vil tage fat i en lille serie om de ting og historierne her på bloggen.

God aften og god søndag.







9 kommentarer:

  1. Nogle gange kan det jo pynte på fortiden at male den over :), ting med en historie består jo ofte uanset farven...

    SvarSlet
    Svar
    1. Flet - Ja, det pynter ofte! Hi - det er ligesom med make up!!
      Det er i øvrigt ret smart med en blog som hjælp til at kigge tilbage på nogle historier.

      Slet
  2. Hvor er resultatet bare blevet godt. Du har lige overbevist mig om at jeg da absolut må igang med at male mit tobaksbord jeg har arvet fra min mormor. Hold da op hvor har jeg netop tænkt om jeg malede "mindet" væk, men mindet forsvindet jo ikke, bare fordi jeg maler det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Det var da godt hvis jeg har hjulpet til med et lille skub til en beslutning! Jeg er glad for mit - og ikke kun den første dag!

      Slet
  3. Sjov historie... :) Vores skab i stuen som vi har malet lille var faktisk et karlekammerskab som min bedstemors bror havde med sig ud og tjene.. Hele vejen op langs kanten bagpå er der små knivstreger... Han har brugt skabet til kalender og nedtælling til hvornår han var færdig med at tjene og har så sat en streg pr. dag.. Det synes jeg er ret sjovt..
    Min bedstemor synes at vi skulle male skabet over fordi det var så mørkt, men må indrømme at jeg også først havde det lidt sjovt med det, netop fordi det har en så rå og ucensureret historie i sig.. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. - Ja, det er en sjov historie, det synes jeg nu også at din er. Hvis knivstregerne stadig er der, så ville du måske lave et indlæg om den historie!? Netop det skab er jo temmelig kendt her i Blogland og har dermed skabt sig en ny historie! Så er det ekstra sjovt også at kende den gamle.
      NB. Tjek gerne min give away ud.

      Slet
  4. Spændende overvejelser !
    Ja, hvad er det der gør, at vi maler alt hvidt? ( turkis) Gør historien pæn, gør det hele ens. Vi husker måske, men kan sandelig ikke sy tidens tand- se historien.
    Spændende :-)
    Lækkert bord- også i hvidt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er spændende at tænke over, hvad vi gør ved de forskellige ting! Vi farver hår, vi farver hud, vi maler ting, vi putter derefter det hele en tur igennem photo-shop!! Hi-hi, men det er jo skønt at det hele egentlig er så gennemskueligt og at vi alle er så forskellige og fyldt med historier!
      - Og tak, jeg er glad for det hvide bord!

      Slet