Spiseligt

søndag den 15. april 2012


ligger ude på landet nær Rynkeby, man kommer dertil ad en længere grusvej, forbi den lille skov, som ligesom alt det andet skønne er en del af konceptet bag en helt speciel planteskole.

Mine gode venner Lars og Bettina skriver på deres hjemmeside: "Drømmen lever" - de har nemlig en drøm om økologisk planteskole, økologisk husførelse, selvforsyning - økologisk liv.
Denne drøm har jeg fulgt på nært hold gennem mere end 10 år - helt fra jeg mødte Bettina og Lars i en lille idyllisk kolonihaveforening i Odense - vi var nemlig naboer - til nu hvor drømmen stadig lever og tænk, den er også virkelighed!!

Jeg er så stolt af mine venner og glædes på deres vegne over, at al det hårde slid, tvivlen og bekymringerne nu viser sig at være det hele værd. Ikke i kroner og øre forståes, men målt i livsværdier. På deres hjemmeside er der en underside der hedder "Værdier". (Ahmen allerede der!!!)



Jeg kunne skrive side op og side ned om 1000 ting fra deres sted, nævner her i flæng: smagen af deres æbler om eftersommeren, duften af den æblemost vi presser - pr. håndkraft naturligvis - Bettinas indretning og ikke mindst de fine gæstehuse, som popper op rundt omkring i den smukke have. De bliver lavet til "Guest houses", så forhåbentligt er der snart mulighed for at alle kan opleve dette unikke sted med en - eller flere - overnatninger lige midt i det hele!!


Lars sælger bl. a.nøddetræer og bærbuske mm. se selv sortimentet lige her.

For et par år siden forærede vi min mor et ægte kastanjetræ, altså af den slags der kan spises, og det står nu flot og højt i hendes have og bærer allerede store saftige kastanjer!!

Ja, jeg kan ikke skjule min begejstring for mine venner og deres drøm -
Lars og Bettina - I er for seje!!


Kontakt:
Westergaards Planteskole, Rynkeby Hestehave 42, 5300 Kerteminde
26 57 59 74 - lars@westergaards.dk

Alle billeder er lånt med tilladelse fra Lars og Bettina.


7 kommentarer:

  1. hej Helle
    Man kan virkelig høre begejstringen for vennernes paradis ...
    Det lyder og ser også super lækkert ud ...Måske man skulle lægge turen forbi ved lejlighed ...
    Gad godt eje et ægte kastanje eller nødde træ :o)
    kram ♥og tak for at dele :o)

    SvarSlet
  2. Hej Marianne!
    Ja, jeg er meget glad for mine venner!
    Det er altid en tur værd at komme til Rynkeby hos dem, men ring lige og aftal først, hvis du vil forbi engang, så du ikke kører forgæves.
    Indtil for et par år siden stod der det største ægte kastanjetræ i mine forældres have -altså som i det største jeg nogensinde har set. Det bar ofte så mange kastanjer at overskuddet måtte køres væk i trillebør - efter at min mor havde foræret væk til højre og venstre!
    Helle.

    SvarSlet
  3. Hvor FANTASTISK når en drøm sådan går i opfyldelse og man har fulgt den fra starten. Lyder som et helt utroligt skønt sted i et dejligt område♥ Ha en dejlig dag!

    SvarSlet
  4. Tina Liel - Ja, det er fantastisk, men de har også kæmpet hårdt. Og ja, det er et dejligt område at færdes i her på Nordøstfyn!
    Tak for din søde hilsen.

    SvarSlet
  5. hvor ser det bare fantastisk ud! kan godt forstå de virkelig nyder det, det er da virkelig en drøm der går i opfyldelse :)

    SvarSlet
  6. Marielle - jep, nemlig - lige præcis!! Og ja, de nyder det - og knokler løs...

    SvarSlet
  7. Marolle - hov, der var vist noget stavekontrol ind over dit navn, det må du undskyld...

    SvarSlet